Kjøvenhavner sangen

Jeg er bare en helt almindelig pige,

fra et hjem med klaver.

Og min mor og far, der er ik' så meget at sige, de er stadig gift - med mere.

Og nu er jeg rejst den lange vej til den alt for store by, for at den kan spise mig, og jeg kan blive født på ny.

Bønder, tømrere og jyske piger, nu skal vi lytte til det, mor og far de siger.

For der er for farligt i København.

Det er uforsvarligt at tage fra sin hjemstavn.

Men det nu alligevel det, jeg vil - og I kan sige, hvad I vil sige.

For jeg ved jo godt, hvad der står på spil. Det er mindre med ... en lille pige.

Og hendes far siger...

"Det kommer jo aldrig til at gå, bette pige, du har ikke noget job. Du snakker ikke deres sprog. Ja det må du da kunne forstå.

Bliv nu her og læs en bog."

Bønder, tømrere og jyske piger, nu skal vi lytte til det, mor og far de siger.

For der er for farligt i København.

Det er uforsvarligt at tage fra sin hjemstavn.

Men pigen hun fulgte sin største drøm - om at trodse sin far og sin mor.

Men hun fulgte også den største strøm af folk, der vender hjem til der, hvor de nu engang bor.

Bønder, tømrere og jyske piger, nu skal vi lytte til det, mor og far de siger.

For der er for farligt i København.

Det er uforsvarligt at tage fra sin hjemstavn.