Og deres lykke var gjort

Jeg kan ikke lide det, der er mærkeligt

Det kan jeg heller ikke, sagde hun til ham

Og fra den dag var de sammen i medgang uden modgang

Og deres liv var som en endeløs popsang

Og så en dag skete der noget stort

Der gjor' at deres lykke var gjort

For de skulle være mor og far

Så de skyndte sig ud for at købe en stationcar

For der skulle være masser af plads i deres lille familiepalads

Og den umiddelbare lykke

Manglede jo kun det sidste stykke

Og så en nat kom den gode fe, og gjorde Pinnochio til en rigtig dreng

Af kød og blod, og sine meningers mod

Og han kunne lide at krukke, og han ønskede sig en dukke

Og der skulle være masser af plads i deres lille familiepalads

Men den umiddelbare lykke

Manglede stadig et sidste stykke

Åh doktor, jeg tror, vores søn han er skør

Han har lige sagt, han vil være frisør

Og vi skulle aldrig have ladet ham gå til dans

Doktor, tror du, vores søn er svans?

For vi har ikke plads, til mærkelige folk her i vores palads

Og vi ville hellere end gerne ha' betalt, men der findes vist ingen kur for det, der er galt

Åh gud, vi tror, at vores søn han er sær

Han har lige skudt mig med et gevær, i mit hjerte

Han råbte "Så kan du lære det!

Og vil du ikke høre, må du føle en smerte."

Han råbte: "Undskyld, men her er ikke plads til jeres perfekte palads.

Og jeg vil så gerne være fri for jeres hykleri

Og den umiddelbare lykke kan rende mig et stykke"